Lidt om vin i Australien

Lindeman’s vine har påvirket og er blevet påvirket af det australske vin miljø.

Vin fra Australien har en lang og interessant historie, hvorfor du her kan læse mere om de australske vine og deres fremkomst.

Australsk vin er kendetegnet ved at være kraftig og fyldig i smagen. En konsistens præget af, at klimaet i Australien er fundamentalt anderledes end i Europa, hvilket påvirker vinens smag. Da vejr er stabilt og solrigt hele året rundt, skaber det et godt fundament for de druesorter i Australien, der anvendes til australsk vin.

Da Australien ikke har haft nogen faste værdier eller regelsæt at leve op til, når det kommer til produktion af vin, har man igennem et århundrede haft rig mulighed for at opbygge know-how ved at bygge videre på det bedste fra vinverdenen, hvilket har bidraget til australsk vin.

Når man ser på Australien og de australske vine, så findes der ingen regler for hvilke druesorter, der må benyttes, og hvordan de skal sammensættes, som man ellers kender det fra Frankrig, Spanien og Italien. Dette er med til at give australsk vin den karakteristiske smag.

Netop derfor har man i Australien opbygget sin egen kultur, når det kommer til vin, hvor man gør brug af omkring 130 druesorter på forskellig vis. Langt størstedelen af de australske vine, når man taler om rødvin, er lavet på druerne Shiraz og Cabernet Sauvignon. Shiraz betragtes dog som hoveddruen, da 25 % af druerne, som bliver brugt i australske vine, er Shiraz druer.

Lindeman’s har altid været en trendsætter og er et kendt brand, når det kommer til australsk vin. Da Lindeman’s begyndte at vinde hæderspriser i Europa i 1860’erne og 1870’erne, var det i en tid, hvor det var revolutionerende, at australske vine fik priser og anerkendelse i Europa på lige vilkår med de etablerede vinlande. Vin fra Australien havde ikke tidligere oplevet denne anerkendelse.

Denne trend førte til, at der i starten af det tyvende århundrede skete en fremkomst af store og ofte etablerede firmaer, der investerede i de forskellige vinselskaber og derigennem professionaliserede og strømlinede branchen indenfor vin i Australien. Lindeman’s blev ligeledes overtaget i 1930, og var herigennem med til at sikre fremtiden for vin fra Australien.

Det var dog ikke før 1980’erne og 90’erne, at vin fra Australien for alvor slår igennem på verdensmarkedet og bliver anset som et vinland på lige vilkår med de traditionelle vinlande. I dag hører Australien og australsk vin til blandt verdens førende i både kvalitet og mængde.